Begge emner er særdeles politisk følsomme, og med Kommissionens forslag placeres der derfor to varme kartofler på de europæiske integrationsministres middagstallerkener. Det gælder også for Danmark, for selv om Danmark har forbehold på dette område, kan de nye regler næppe undgå at komme til at påvirke dansk asylpolitik.

Opgør med asyllotteriet
Kommissionens udspil har været længe ventet. Indtil videre har man på EU-niveau kun kunnet enes om at vedtage minimumsregler på asylområdet. Problemet er, at disse regler efterlader mange undtagelses- og fortolkningsmuligheder, og der er derfor stor forskel på, hvordan asylansøgere behandles, og hvem der får asyl, medlemslandene imellem. Situationen blev tidligere i år sat på spidsen, da bl.a. Norge, Sverige og Tyskland følte sig nødsaget til at stoppe udsendelse af asylansøgere til Grækenland under Dublin-reglerne, efter at FN’s Flygtningehøjkommissariat og NGO’er kunne dokumentere, at asylansøgere blev mishandlet, fængslet og summarisk afvist uden en ordentlig behandling af deres sag.

De nye lovforslag skal derfor gøre op med, hvad kritikerne kalder ”det europæiske asyllotteri”, og skabe klarere og ens standarder for alle EU-lande. Forslaget om modtagelsesforhold giver således asylansøgere flere rettigheder, begrænser muligheden for frihedsberøvelse og sikrer bedre forhold for de særligt udsatte, f.eks. traumatiserede flygtninge og børn. Mere konkret lægges der bl.a. op til, at asylansøgere skal have økonomisk og social støtte på lige fod med EU-borgere, og altså ikke nøjes med en lavere kontant ydelse, som det er tilfældet i f.eks. Danmark.

Det mest kontroversielle punkt er dog formentlig, at asylansøgere skal have adgang til arbejdsmarkedet i det pågældende medlemsland senest seks måneder efter deres ankomst. Begrundelsen for denne regel er dels at fremme asylansøgeres integrationsmuligheder, dels at undgå dyre overførselsindkomster og forhindre ulovligt arbejde. Alligevel vil den formentlig møde stor modstand fra visse lande, der ligesom Danmark frygter, at retten til at arbejde vil føre til misbrug af asylsystemet.

En finjustering af fordelingen af asylansøgere
Forslaget til ændring af Dublin-systemet har to hovedformål. For det første indfører det en række nye regler, der skal skabe mere effektivitet i forbindelse med henvisninger af asylansøgere fra et land til et andet. For det andet sikres asylansøgernes rettigheder i højere grad. Der er nu bedre mulighed for at appellere udsendelser og sikre familiesammenføring, og ”barnets tarv” er i fokus for uledsagede børn. Sidst, men ikke mindst, klargøres reglerne for, hvornår et land bør undlade udsendelser af humanitære årsager.

Det nye forslag gør til gengæld kun i begrænset omfang op med den mere grundlæggende kritik af Dublin-systemet som værende uretfærdigt. Under Dublin-reglerne er det som udgangspunkt det første ankomstland, der har ansvaret for at behandle asylansøgningen. Dette betyder, at de lande der har ydre EU-grænser, eller som udgør særligt populære indrejseruter til EU, ofte står med den største asylbyrde, mens lande som f.eks. Tyskland og Danmark efter EU-udvidelsen i højere grad ligger i ”læ” og typisk kan sende flere asylansøgere tilbage til andre Dublin-lande, end de selv modtager.

Det nye forslag holder fast i de samme grundprincipper for ansvarsfordeling, men introducerer dog en slags ”undtagelsestilstand”, hvor Dublin-henvisninger midlertidigt indstilles i tilfælde, hvor enkelte lande oplever et særligt stort pres på deres asylsystem.

Det danske dilemma
Hvad betyder de nye asyllovforslag for Danmark? På grund af det danske forbehold er Danmark i princippet ikke forpligtet til at gennemføre nogen af reglerne. Men Danmark deltager alligevel i det nuværende Dublin-samarbejde, hvor vi har en parallelaftale. Hvis Danmark vil beholde den aftale i fremtiden, skal regeringen inden 30 dage efter den endelige vedtagelse i Rådet meddele Kommissionen, at man vil gennemføre alle vedtagne ændringsforslag uden undtagelse. Hvis Danmark ikke accepterer ændringerne, annulleres hele parallelaftalen – en regel, der passende er blevet kaldt ”guillotineklausulen”.

Hvad angår de nye regler for modtagelsesforhold og næste års forslag for resten af asylområdet, kan disse også komme til at få betydning for Danmark. Hvis resten af EU formår at vedtage fælles asylregler for modtagelsesforhold eller asylprocedurer, der ligger væsentligt over de danske standarder, kan andre lande på sigt se sig nødsaget til at stoppe Dublin-udsendelser til Danmark. Norge, der også har en særlig aftale ift. Dublin-samarbejdet, har allerede foretaget en række ændringer i dets udlændingelov for at tilpasse sig EU’s asylregler – netop for at undgå denne situation. Så længe Danmark er med i Dublin-samarbejdet, er det begrænset, hvor stor forskel der kan være på Danmarks og resten af EU’s asylpolitik.

Hårde forhandlinger forude
Man skal dog huske på, at Kommissionens asylpakke indtil videre kun er forslag, der skal igennem både Ministerrådet og Parlamentet, før den kan vedtages. Alene minimumsreglerne krævede lange og svære forhandlinger, og resultatet er præget af kompromisser. Flere lande er decideret modstandere af mere asylharmonisering, da de gerne vil bevare mest mulig frihed på dette politisk følsomme område.

Over for dette står dog det ufravigelige argument, at bedre og mere ens asylregler er nødvendige, hvis Dublin-systemet skal blive ved med at fungere. Situationen i Grækenland har vist dette med al tydelighed – det samme har en række domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er mellem disse to grundhensyn, at forhandlingerne kommer til at stå. Det kan komme til at tage tid, men der skal findes et kompromis.

Læs hele Ugebrevet som PDF

Overskrift:

Tekst:

Navn:

Vejledning: Skriv de viste tegn i feltet til højre